Den hemmelige historie om Den Russiske Revolution


af morton_h, the blogger

Følgende er et kapitel i en bog der, som bøger normalt plejer, bliver skrevet et kapitel af gangen. Handlingsdelen udspiller sig efter den forudsete 3. Verdenskrig et sted i Centralasien. Tre grupper mødes på vejen til en armensk lokalitet. De kalder sig pilgrimme, men er en lidt anderledes form for pilgrimme, end hos Chaucer, selvom også de fortæller deres historier, en ny hver aften. Det er for størstedelen de nationale og kulturelle historier, der af en række årsager er udeladt af mainstream historiefortælling, da de regnes for farlige eller fornærmende for de, der har påtvunget os alle en forløjet virkelighed.

Derfor er historien lagt i munden på en person. Hvis der undervejs henvises til andre personer, kan de tænkes at dukke op i efterfølgende pre-releases af kapitler. Du har muligvis allerede mødt mr. Mashito Hirogama, der har fortalt dig om Den hemmelige historie om Østasien - og resten af verden.
Hvis ikke er det et bekendstskab værd.



Fjerde aften - den russiske fortælling

'Jeg er Vladim. I er på gammel sovjetisk jord, så måske jeg skulle sige et par ord om det.

At kalde det sovjetisk er ikke det samme som at sige, at det er russisk. Rusland er Rusland. Sovjet, derimod, var et Imperium nøjagtig som det, der nu ønsker at underlægge sig verden. Der er en lige linje fra Sovjet til det, vi kalder Det Fjortende Rige, som lige nu slikker sine sår og kører deres slutspil. Lad mig bare sige, at de tager fejl, de er ikke blevet klogere siden sidst.

Hvorfor kalder vi dem for Det Fjortende Rige?

Fordi det startede med Romerriget, Det Første Rige. Vi kunne have talt om assyrerne, perserne, sumererne, babylonerne, mogulerne. Vi kunne have medregnet de kinesiske dynastier. Eller de egyptiske. Vi kunne helt bestemt have inkluderet Alexander den Stores Rige. Men vores optegnelser starter med Romerriget.

SPQR - Det bevingede rovdyr og dets armerede legioner.

Hvorfor ikke Alexander, for eksempel? Fordi han stadig kun var en eventyrer, en ensom galning og personlig ambitiøs, der var tilfreds med at nå til verdens ende, se ud over kanten og udånde med et gisp. Romerne startede noget helt andet og langt mere systematisk. Det var det ekspansive Imperium, der ikke tålte anden storhed end dets egen og var villig til at udradere al konkurrerende storhed. De var en parasitisk udplyndringskultur - parasitter udsuger og afliver som bekendt deres værtsdyr. Det kan de keltisk-druidiske, de dachiske, de etruskiske og de hebræiske folk fortælle om. Ja altså, de etruskiske kan ikke fortælle så meget, for de blev fuldstændig udslettet. Men Magda kunne godt have brugt lidt tid i går på at fortælle et par gode ting om sit folk, for de var nogle af de eneste, der havde mod - eller fanatisme om man vil - til at bekæmpe romerne med næb og klør. Før romerne vendte tilbage og smadrede Judæa år 70, brændte Jerusalem ned og stjal alle de oprindelige Torah-ruller, var de forinden blevet smidt ud af landet. På trods af et totalt udbrændt landskab - den brændte jords politik, som de så poetisk hedder - var de jødiske oprørsgrupper bestemt ikke slået ud, og romerne frygtede dem mere end nogen anden. 60 år senere kom den anden jødiske opstand og Simon bar Kokhba, og det blev en meget besværlig og bekostelig sag for kejser Hadrian at slå den ned denne gang. Det kostede også en halv million jøder livet, hvilket måske er værd at nævne?

Man kan roligt sige, at den Romersk-Katolske Kirke, Det Andet Rige, lever op til karakteristikken som imperium. De genopfandt sådan set ikke noget. De var i virkeligheden Romerriget, der gik på pension og lod sig genføde i dametøj og med røgelse og sjove hatte. En indadvendt, men bestemt ikke mindre ekspansiv, mindre imperialistisk og mere tolerant udgave af Romerriget. Som romerne stjal de med arme og ben og destruerede de kulturer, de havde plyndret. Det var på deres befaling, at de store biblioteker fra den gamle verden blev plyndret og ødelagt. Vi kender alle historien om Alexandria, men der var dusinvis af videnscentre, der led den samme skæbne. Fordi de gik under jorden og blev en religiøs institution, har dette imperium overlevet til i dag.



Charlemagnes, Carolus Magnus' / Karl den Stores Frankiske Rige, Det Tredje Rige, Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation, var frankernes forlængelse af Imperiet, der aldrig døde. Bemærk venligst, at vi har et andet navn for Det Tredje Rige end angelsakserne, fordi vi ser verden i et bredere og længere perspektiv. Frankernes fjender var de ikke-kristne. Derfor bekæmpede de nordiske stammer, sakserne, friserne og venderne, og derfor udnævntes han som kejser af paven. Hans ekspansion gjorde, at Vestrom blev lige så stort som Østrom. og mongolerne. Sakserne som repræsentanter for den oprindelige germanske, hedenske kultur, og mongolerne som de indtrængende horder. Det første var et offensivt og destruktivt projekt, et ret modbydeligt slagteri, kristen mongolisme. Det sidste kan vi betragte som et defensivt og konstruktivt projekt, for mongolerne var en reel trussel. Det Tredje Rige er altså ambivalent. Charlemagne blev en slags godfather til det Europa, der kaldte sig Europa ved navn. Her bliver det også tydeligt, at der er en særlig arvefølge eller linje af blod, der har udset sig selv til at styre verden. Vi kan kalde dem for de europæiske nobiliteter. Hvor kommer de fra? Måske får vi svar på det senere.

Dürer portrætterer Corolus Magnus med både den tysk-romerske ørn og de franske liljer.

Djengis Khan og det Mongolske Imperium, Det Fjerde Rige, ville være irrelevant i europæisk sammenhæng, hvis ikke det havde grebet så langt ind i den vestlige kultur. Det startede med en samling af de mongolske stammer nord for det Kinesiske Dynasti. Djengis vidste, at hvis han ikke slog først, ville hans samling blive udslettet af kineserne. Det lykkedes for ham at give dem en skræk i livet, og de blev nødt til at bygge den Store Mur for ikke at blive oversvømmet af de mongolske beredne horder og deres ekspertise i bue og pil. Da han dernæst blev fornærmet af perserne, der sendte et afhugget hoved tilbage af hans udsending, gik han fuldstændig amok i blodtørst, hævngerrighed og storhedsvanvid. Interessant er det dog, at hans efterfølger Kubilai Khan morfede hans ekspansive, blodige landevindinger til et handelsrige.

Djengis, den store slagter fra stepperne bliver i dag gjort til emne for heroisering.
Hvem er de interessegrupper, der ser det som et formål at heroisere lederen af horder, der overrendte og næsten ødelagde Europa? NB! Dette er ikke et udsagn om, hvorvidt han var en godt eller skidt menneske. Han var, hvad han var, han gjorde hvad han skulle gøre. Udsagnet efterspørger årsagen til den seneste bølge af heroisering?

Det Østromerske Kejserrige eller Det Byzantiske Rige, Det Femte Rige, er forgængeren til osmannerne. Det var en slags græsk imperialisme, for de byzantiske kejsere var mestendels grækere. Her opstod, hvad vi i dag kender som den Ortodokse Kirke, og dens viden og ritualer er ældre og mindre, hvad skal jeg sige ... forstyrrede eller efterredigerede end katolikkernes. Vi regner faktisk katolicismen for en slags sekt. Vi er, om man så må sige, tættere på kilden og mindre politiserede og magtfikserede. Der er meget orientalsk mystik i ortodoksien. En anden ting, nogle vil sige en detalje, men jeg vil sige en vigtig detalje, der fortæller noget om væsensforskellen er, at vi ikke læser højt af Johannes Åbenbaring. Vi regner det for et farligt skrift, og vi mener ikke at det er sundt for sjælen at svælge i den slags eskatologiske fantasier og symboler. Vi er meget modstandere af den zionistiske berusen sig i visioner om Armageddon og Apokalypsen, og tanken om at vi nok burde hjælpe Gud med at implementere jordens undergang. Vi mener ikke, at den rette tro er eksklusiv, ej heller at den giver ret til at udslette andre.
Det skal dog tilføjes, tvangsindførelsen af kristendommen i østriget på ingen måde var mindre blodig end alle andre steder. Armenierne, russerne, briterne og nordboerne har de samme historier at fortælle om dengang, da 'næstekærligheden' ankom. Omvend eller omkom!

En vedvarende regeringsfamilie. Bemærk overgangen fra den ene slags sjove hatte til den anden.

Det Osmanniske Rige, Det Sjette Rige, har en meget lang historie på kanten af Europa, men også med tider af direkte indgriben og forsøg på ekspansion ind i Europa. Georghiu har fortalt om det forleden. Det startede med Osman i 1299 og sluttede den 1. november 1922, hvor det moderne Tyrkiet blev skabt. Jeg siger i øvrigt mange tak til Magda for hendes kompromisløse ærlighed om De Unge Tyrkere. Den historie må vi aldrig glemme, og vi må heller ikke glemme, at hele Mellemøsten var osmannisk. Det britiske mandatområde og det, der senere blev til Israel, Jordan, Libanon, Syrien, Saudiarabien, osv.. var den gamle osmanniske kage, der blev skåret i mindre og mindre skiver, for at hver skive kunne deles og herskes og bekrige og hade de andre skiver. Med hvilket formål? Spørg blot, hvad en stat som Israel laver netop der.

Tyrkere eller jøder? Revolution med den russiske som generalprøve.

Napoleons kejserdømme, Det Syvende Rige, finder jeg interessant. Napoleon var lige så dæmoniseret som Hitler, altså af briterne, der bekrigede dem begge. Vi har selv vores erfaring med Napoleon, og det gik ham som bekendt lige så dårligt i den russiske vinter, som det senere gik for tyskerne. Vidste I i øvrigt, at Napoleon konverterede til Islam, bla fordi Usura, ågerkarlevirksomhed og slaverrenter blev regnet som en synd større end mord og pædofili. Og Napoleon vidste det. Og vidste I, at hans hovedmodstandere både var det Britiske Imperium OG ågerkarlenes ågerkarl, mr. Rothschild Senior himself? Jeg tror, vi får mere at høre om det, når den vestlige gruppe ankommer.

Det Russiske Zardømme, Det Ottende Rige, er mit rige, også selvom det ikke findes længere. Det vender jeg tilbage til.

Det Britiske Imperium, Det Niende Rige, vil jeg heller ikke sige så meget om, for der er allerede blev sagt meget om det, og endnu mere vil blive sagt. De forstår sig selv som de legitime arvtagere af Det Første Imperium og agerer som dets forkælede børn. De er uden tvivl hovedstrømmen i Imperiet, der aldrig døde. De er afsættet for Det Globale Imperium, som vi lige nu bekæmper med næb og kløer.

Det etnocentriske univers afløste det heliocentriske.
Gudinden Athene hedder nu Britania.

Det Sovjetiske Imperium, Det Tiende Rige, var det, der ødelagde Det Ottende Rige. Det var dets formål. Det er sjældent at man kan sige, at et imperium har et hovedformål, men dette havde. Det var udtænkt og skabt til at udføre en opgave for nogen. Det skulle hjælpe med destruktionen af Det Ottende og Det Ellevte Rige og skabelsen af Det Tolvte Rige. Det var på mange måder det grimmeste og det ondeste, verden har set. Ikke desto mindre blev det af dets skabere betragtet som smukt og godt og velskabt. Det giver kun mening i en verden, hvor alting vender på hovedet. Intet er dog så ondt, at det ikke er godt for noget, for det har kureret det russiske folk for den totalitære gift for evigt.

Til gengæld var vi med til under kommunismen og den kolde krig at eksportere vores system for undertrykkelse via de snedigste former for subversion. Vesten blev ligesom os. Deres medier blev fulde af løgn og propaganda, deres unge og deres intelligentsia blev korrumperet af marxisme, deres ledende organisationer og institutioner blev til sofistikerede kloner af de, der var udviklet i sovjetstaten. Vi husker EU. Censur og angiveri blev dagens orden i Vesten som oplevede det under Stalin. Staten og samfundet blev militariseret. Vestens ledere løj skamløst op i hovedet på folk, og Vestens medier blev værre end den gule presse i Sovjet, for vi vidste trods alt dengang, at der blev løjet, hvorimod vestens borgerer ikke anede det, før det var gået alt for vidt.
Subversion - the cold war that never ended

Det såkaldte Tredje Rige, i vore optegnelser Det Ellevte Rige, var det mest kortvarige. Egentlig er det en tilsnigelse, for det var aldrig tænkt som et imperium, men fordi det havde selve IMPERIET som dets hovedfjende, blev det nødt til at træde i karakter og efterligne det. Briterne beskrev dets ekspansion, dets 'Lebensraum' som aggressiv, men det var reelt defensivt, da det selv blev angrebet, næsten destrueret og angrebet for anden gang og derefter totalt destrueret indenfor et par årtier. Det havde ikke andet valg. Det er det til dato mest misforståede ikke-imperium. Som russer har jeg svært ved at sige det, og der er stadig i dag russere, der ikke forstår det. At de til gengæld blev tillagt samtlige imperiets dårligste egenskaber i anden potens skyldes det, der i psykologien hedder en projektion. Tyskland blev den store syndebuk i det 20. århundrede, så ingen skulle få øje på de egentlige syndere.

Den amerikanske unilateralisme, Det Tolvte Rige, er det sidste trin før slutstadiet af alle imperier. Det er på næsten alle måder et sørgeligt fænomen. Så meget god vilje og intention brugt på så destruktiv vis! Dette imperium blev et totalt paradoks. Dets selvopfattelse var, at det var retfærdighedens forkæmper, mens det smadrede løs på al tænkelig retfærdighed. Da dets indbyggere opdagede det efter mange års selvforgiftelse, selvbedrag, selvforherligelse og TV-kiggeri, brød helvede løs. Det var her, amerikanerne opdagede, hvad der i sin tid skabte en nation, hvor frihed var menneskers håb og drivkraft.


Det Trettende Rige - Globalimperiet er en ældgammel tanke, det har altid har ligget latent i den imperiale drøm. Alle foregående imperier var set i bakspejlet blot forstudier. Det var som en drage med mange hoveder. Det var knusende, morderisk og krigsførende på alle livets områder, og hvis noget ikke i forvejen var et masseødelæggelsesvåben, så blev det et sådant. De tanker du tænkte, de ord du sagde og hørte, den luft du indåndede, det vand du drak, den føde du indtog, den viden der blev givet videre - alt var nu et våben mod dig. Din nabo og din familie var nu dine potentielle fjender. Alt sundt og naturligt var nu perverteret af Imperiet, for selve Naturen var dets erklærede fjende. Naturen er af natur ukontollerbar, upatenterbar og ususpenderbar, men kontrol, patentering og suspendering var netop, hvad imperiets hovedprojekt bestod i.

Et ganske effektiv sindbillede på Verdensimperiet. Bemærk syntaksen i det visuelle udsagn:
Sataniske horn, krybdyrøje, sort Babelstårn, vejrmodificering, hi-tech-overvågningsudstyr, hære af supersoldater frembragt ved genmodificering, flyvende droner, hjernevask og Hollywood (illusionens tryllestav).

Globalimperiet - eller som nogle af os siger: Det Teknokratiske Imperium er alt det, som Sovjetstaten aldrig opnåede, for det havde endnu ikke alle midlerne til det. Sent i det 20. århundrede var teknologien og teknikkerne imidlertid på plads til at kontrollere mennesker på alle livets områder, uden at de selv var klar over det. Vi var nogle, der var klar over det allerede dengang, men det overvældende flertal var langsomt blevet ledt frem til et punkt, en tilstand, hvor de havde glemt, hvad det vil sige at være mennesker med en vilje og en frihed. De havde vænnet sig til deres livslange fængselsophold, og hvis nogen havde tilbudt dem blot en prøveløsladelse, havde de nægtet at tage imod den.

Da Globalimperiet indledte angrebet på Rusland i det andet årti, gik de efter Kiev. De vidste, hvilken symbolsk betydning, stedet havde for den russiske folkesjæl. Det er selve Ruslands fødested, Kievan Rus', landet mellem Det Hvide Hav og Det Sorte Hav. Her løb alle handelsruterne, de store floder mellem de store søer og have. Det blev et storrige med Prins Oleg år 882, indtil det blev overrendt af den mongolske invasion i det trettende århundrede.

Det fortælles, at Kievan Rus' blev startet af Rurik og hans brødre, varangiske høvdinge, folk vi i dag ville kalde vikinger. Varangierne kom fra Danmark, fra den halvø, der kaldes Jylland. Noget siger fra Sverige. Varangier er blot en titel som professionel kriger, og ret beset var de sørøvere. Ruriks hovedstad var Novgorod, men Prins Oleg, Ruriks efterfølger, flyttede hovedstaden mod syd til Kiev. I 907 sejlede Oleg med 80.000 mand og 2000 skibe til Konstantinopel og overmandede byzantinerne, og herefter startede den gyldne tid for Kievan Rus'. Jeg er sikker på, at folk fra den vestlige gruppe kan fortælle mere om, hvordan skibene også blev brugt mod Imperiet i vest.

Den Store Port i Kiev - i dag blot et Udstillingsbillede

Kiev blev i nyere tid hovedstaden i det underlige land, Ukraine. Det var altid en del af Rusland, men ukraineren, præsident Nkita Krusjtjov mente, at han skulle øge sin popularitet ved at forærede området væk. Ukraine er et rigt område. Det sorte jord er meget frugtbar, og på et tidspunkt var det hele Europas brødkurv. På de enorme sletter groede korn som ingen andre steder. Det er et landområde, der ligger mellem øst og vest, mellem Europa og Rusland. Så da amerikanerne i dette årtusind angreb landet med deres statskups-revolution og indsatte ny-fascister og ny-nazister, var det for at destabilisere det landområde, der både skilte øst fra vest men også kunne samle det, altså skilte-samlede Rusland og Tyskland. Den stribe af lande, der består af Polen, Ukraine, Belarus og Baltikum skulle være den kile, der blev drevet ind i den naturlig-geografiske sammenhæng mellem folkene og kulturene på den ene og den anden side. Det var det store del-og-hersk. Første og Anden Verdenskrig handlede om det samme: at forhindre Rusland og Tyskland i at forene sig ved at gøre dem til fjender og drive en kile ind mellem dem.

Stalinist, demagog og landsforræder - selv med sovjetisk målestok.

Zarens Rusland blev udpeget som en stor-fjende for Det Britiske Imperium. Så de måtte for enhver pris ødelægges ligesom både det Østrig-Ungarske og Det Tyske Kejserrige. Derfor fik vi revolutionen. Der er intet som en revolution, der er i stand til at ødelægge et land. Jamen det er jo folket, der ønsker revolutionerne, siger de. Nonsens! Folket ønsker at leve i fred, frihed og fordragelighed. Det gælder også frihed for slaveri. Det er, når folket gør oprør mod slaveriet, at revolutionerne opstår. Men revolutionerne er ikke oprøret - heri består det store misforståelse. Revolutionerne er den måde, den oprørske energi ruller tilbage på - re-volo: tilbage-ruller. Nogen har for længst set oprøret komme og kupper førerhuset. Herefter ruller køretøjet tilbage i garagen igen. Det næste styre og dets despoter bliver altid værre end det, der var før, og oprør mod påtvunget menneskelig lidelse gør altid det beskidte arbejde for dem. De kommende despoter klapper altid i deres fedtede hænder, når de tusinde fødder kommer væltende og tramper ihjel. Nævn mig en revolution, hvor det var folket, der klappede i hænderne i sidste ende! Nævn mig et eneste socialistisk regime, der har bragt land og folk lykke! Hører jeg en stor og larmende tavshed?

March mod døden

Den russiske revolution indefrøs den russiske sjæl i 100 år. Vi har altid haft en indre varme til at modvirke den ydre kulde, når Kong Vinter ankom. Ved I, hvordan vi udryddede skadelige husdyr om vinteren? Vi slukkede simpelthen for varmen og flyttede over til naboen en uges tid. Når vi kom tilbage, var lus og lopper og alt med både fire og seks ben kreperet. Men da revolutionen havde gjort sit dystre arbejde, fik vi også den indre kulde. Den ødelagde vores kultur, vores traditioner, vores tro, vores velstand, vores sunde fornuft og vores menneskelighed. Kommunismen afstumpede os. Unge mænd drak sig ihjel af vodka og kvinderne aborterede for at undgå fosterskader på grund af alkoholskadet genetik. Nå, har I ikke hørt om det før? Nej, men i Rusland var det værre end noget andet sted i verden.

I Vesten blev Sovjetrusland blæst op til at være denne frygtelige trussel mod hele verden. Men de fattede ikke, hvori truslen bestod. De fik at vide, at den bestod i en frygtelig militærmagt og et frygtelig atomarsenal. Russerne kommer, blev der råbt hele tiden. Sovjetlederne spillede med på den, for de ville vældig gerne fremstå som frygtelige og uovervindelige. De amerikanske ledere spillede med på den, for militærindustrien kunne ikke bevare deres megaprofit og den kunstigt oppustede tilstand, den havde antaget før-under-og-efter Anden Verdenskrig, uden en frygtelig fjende.

Fantasi eller virkelighed? Hvad synes du?

Sandheden var, at Sovjetrusland var totalt i knæ. Intet fungerede. De var totalt afhængige af penge fra Vesten for at overleve. Allerede før Anden Verdenskrig var den russiske befolkning reduceret med 100 millioner, nogle som følge af nedslagtning under Revolutionen, andre via deportering og de folke-forflyttelser, som Stalin iværksatte. En hel masse døde, fordi bønderne blev det nye proletariat, der var blevet frarøvet deres ejendom og kollektiviseret. De måtte aflevere alt til sovjetstaten og sultede ihjel. En hel masse døde af pest, deriblandt den amerikanske Army Flue, der slog 100 millioner verdensborgere ihjel ihjel under og efter Første Verdenskrig. Den var et biologisk våben, der var kunstigt skabt, så måske vi hører om den en anden aften? I løbet af det 20. århundrede blev den russiske befolkning reduceret til halvdelen. Størstedelen af Rusland er så tyndt befolket, at der ikke var folk til at udvinde de enorme rigdomme og ressourcer, der fandtes.

Den egentlige trussel mod Vesten var, at vi blev så gode til at eksportere kommunismen til Vesten. De kommunistiske partier i alle lande i Vesten fra styret fra Moskva, selvom mange af deres naive, idealistiske medlemmer ikke anede det. Stalin kunne give ordre til at lukke en fabrik i USA, der fabrikerede fly, som blev brugt mod russerne. Studerende og akademikere i Vesten blev inficeret og subverteret af marxisme. Men ingen af de, der hyldede kommunismen i Vesten, anede noget om, hvad kommunisme var, og hvorfor den var ankommet. De vidste intet om designer-ideologi. De blev en del af designet, og designet blev en del af dem, designet blev dem. Da kommunismen havde inficerede Vesten i alle dens fordækte former forklædt som velgørenhed, gik det så småt op for folk. Men da var det for sent, for kommunismen havde transformeret sig selv til Globalimperiet.

Hvis man spurgte en kommunist i Vesten - eller i Rusland for den sags skyld - om, hvordan og hvorfor revolutionen fandt sted, fik man man den forudsigelige smøre om de tapre bolsjevikker, den stakkels arbejderklasse, som de tapre bolsjevikker ville frelse og den onde Tsar, der kom ned med nakken for at de ligeså onde kapitalister skulle ned med samme nakke. Men det var den sande russiske kultur, der skulle ned med nakken ligesom alle sande kulturer i og udenfor Rusland. Russerne blev påtvunget projektet med blodig vold, så de lærte det hurtigst og på den hårde måde. Der skulle gå endnu et århundrede, før Vesten opdagede, hvad der havde ramt dem og deres sande kulturer på den bløde måde, for de var blevet forført, fordummet og forgiftet.

Lad os gå i detaljer.

Den store løgn om revolutionen
Vi blev fortalt en løgnagtig historie om den Russiske Revolution. Alle sammen overalt i verden, selv de, der var imod kommunismen, for de fik ikke at vide, at deres egne ledere var medskyldige. At fortælle så stor en løgn er i sig selv en krigsforbrydelse. Så alt hvad vi har at fortælle hinanden på denne rejse er i virkeligheden historien om den store løgn, den store tankeforbrydelse mod menneskeheden. Kun ved at fortælle alt det, der ikke måtte fortælles, kan de ubegribelige skader mod mennesker i generationer gøre sig håb om at heles.

Er det ikke sært, at de alle sammen gik under dæknavne? Hvorfor denne fordækthed? Hvorfor sagde de ikke, hvem de var, hvor de kom fra, og hvem der havde betalt for deres ferieophold?
Det vil blive forstået under videre læsning.

Det Russiske Revolution var en frimurer-aktion. Det var den anden store frimurer-aktion indenfor tre år, og begge aktioner var nøje planlagt årtier forinden. Det første aktion var selve Første Verdenskrig, der blev udkogt via det netværk, som den engelske konge Edward VII ledede før og under sin 11 år lange tid som konge. Den skotske frimurer-rite havde på det tidspunkt sat sig på al kontrol af frimureri i Vesten. De var efterkommerne af de samme subversive grupper, der ved navn af Jacobinerne havde fremprovokeret den Franske Revolution med dens terror og guilotineringer. Om vi kalder dem jesuitter, frimurere, zionister eller sabbatæiske kabbalister er ligegyldigt. Frimureriets egentlige formål var, at placere egne betroede og indviede og loyale medlemmer som ledere af samfundene for at kunne styre og manipulere al offentlig opinion. Loyalitet blev opnået ved hjælp af hjernevaskende rituelle processer, hvor medlemmerne i deres opstigen i grader gennemgik en serie traumatiserende og kompromiterende points of no return. Med kompromiterende menes hele spektret af perversiteter, som vi ikke skal udpensle nærmere her. Der foregik alt fra pædofili, sodomi, rituelle mord, alt det, vi normalt .. hvis man kan bruge det ord .. forbinder med satanisme. Et rigtigere navn er sabbatæisk kabbalisme, og det stammer fra Babylon og fra en kult, som kan kaldes de falske zoroastrere, og som på besynderlig vis har formået at overleve og udøvere deres magt i et flere tusindårigt tidsspænd. Men det er der kun ganske få frimurere, der er klar over på grund af den hermetisk lukkede og stærkt hierarkiske filter-struktur. Heller ikke alle loger er i lige høj grad befolket af disse kabbalister. Grand Orleans i Paris var.

Jacobinernes Gulag

Leo Tolstoy så og beskrev Første Verdenskrigs komme 20 år forinden. Den tyske kansler Bismarck beskrev den. Bismarck sagde: Jeg ved ikke, hvem der starter Den Store Krig, men jeg ved, hvor den kommer til at starte. Det bliver et sted på Balkan. Hans efterretningsvæsen havde rapporteret om de anarkistgrupper - den tids fascister eller islamister, den tids Operation-Gladio-celler - der blev organiseret af den franske frimurerloge Grand Orient de France, der stod direkte under Edward VII's stormesterskab. Det var dem, der donerede det okkulte stykke symbolik i New York, vi kender som Frihedsgudinden. At hun/han intet har med frihed at gøre, vidste amerikanerne ikke. Sammen med Tolstoy så den anden store russiske forfatter Dostojevsky, hvad der var ankommet. I sin roman Dæmoner beskriver han det forskruede og perverterede tankesæt hos de bolsjevikkiske, revolutionære celler af intellektuelt forstyrrede sociopater. Den tredje store forfatter, Alexander Solzenitsyn beskrev senere sovjetsamfundet i fuld dysfunktion. Én lang tre-trinsraket af begrædelighed!

Manden, der forudsagde Første Verdenskrig 20 år forinden.

I december 1916 rejste jøden Leiba Bronstein med hele sin familie til New York. Han rejste på 1. klasse og ikke på 3. som han fejlagtigt angav i sine memoirer. Hans frimurerbroder, den jødiske finansmand Jacob Schiff havde inviteret ham og betalt for rejsen. Bronstein blev senere kendt under navnet Leo Trotsky. Schiff, der var chef for den jødiske Kuhn-Loeb & co, bankfirmaet på Wall Street, hadede russerne. Han svarer til senere tiders oligarker, der finansierede og undergravede Rusland efter Sovjets fald. Han organiserede celler af revolutionære hvor den zionistiske loge, B'nai B'rith, Forbundets Sønner, stod for den ideologiske preparering og omvæltningens forstudie, den mislykkede revolution, der fandt sted i 1905. Ikke mange kender til den. Men 10.000'er af revolutionære blev uddannet og sendt til Rusland i disse år, og deres formål var at omstyrte Tsarens Rusland.

Old School Neocon. De fleste - især på den hjernedøde venstrefløj tror, at de amerikanske NeoCons er 'ny-konservative', blot fordi, der taget ophold i det republikanske lejr. Intet kan være mere forkert. De er ny-trotskister. Hovedparten af dem er zionister, flere har dobbelt israelsk-amerikansk statsborgerskab, de hader allesammen russere og Rusland, de kan ikke få nok af krig og menneskeofringer, de lyver så vandet driver (Neo = ny, Con = bedrag). Så når vi knækker den kabbalistiske kode er de altså: ny-bedragere.

Leiba Bronstein var forinden blevet medlem af den franske frimurerloge l'Art et Travail, som også Lenin tilhørte. Winston Churchill bekræftede senere, at Trotsky var et ærværdigt medlem af 'de oplystes klub', hvilket forklarer et og andet om tankesættet bag verdenskrigene og revolutionen. I teksterne, der akkompagnerer den 33. grad af indvielse i frimureriet kan man læse, at frimureri intet andet er end en fortløbende revolutionær konspiration. Leiba havde allerede i slutningen af 1800-tallet studeret frimureri og havde siddet fængslet i Odessa, det jødiske koncentrationspunkt i Rusland. Han ønskede at vide, hvad der havde drevet frimurere siden 1600-tallet og Oplysningstiden til revolutionær virksomhed. Jeg minder om, at neo-trotskisterne, de amerikanske NeoCons, i 2014 foranstaltede en brand-massakre i Odessa ved hjælp af deres fascistiske stormtropper og infiltratorer som en del af det nye overfald på Ukraine og Rusland.

Trotsky kendte til Adam Weishaupt og hans 1700-tals Oplysningstids-Illuminati-subversions-teser - den jesuittiske metodik til at underminere et samfund, en regering og et folk. Han vidste, at det var afprøvet i Den Franske Revolution. Han vidste, at traditionerne, nationerne og de stabiliserende royale slægter stod i vejen for det subversive projekt. Som jøde og zionist så Leiba, hvorledes frimureriet intet andet var end okkult sabbatæisk, kabbalistisk zionisme. Deres guddom var ingen anden end Molok, Mammon, Lucifer og Nihil, den store intethed. Han var fascineret og stærkt tiltrukket.

Bolsjevismens finansielle Godfather

Trotsky blev først indlogeret på det luksuriøse Hotel Astor på Time Square. Jacob Schiff betalte dernæst for den ligeså luksuriøse bolig på 1522 Vyse Avenu, Bronx med tre måneder forudbetaling. Der var elektricitet, elevator, varmt vand, skraldeskakt og andet, der måske kan synes standard i dag, men som dengang var ubetalelig luksus. Og der var gratis limousine-chauffør til familien!

Stolypin - en ægte progressiv. Han fik betegnelsen reaktionær af de falske progressive, der bombede det russiske samfund tilbage til den mørkeste middelalder, Svarog'ens Mørke Nat (Levashov).

I årene 1905-06 myrdede de revolutionære celler i Rusland 50.000 mennesker. Tsaren udnævnte som modtræk Pyotr Stolypin til udenrigsminister, og det lykkedes ham foreløbig at bekæmpe terroristerne ved hjælp af standretter, altså omgående henrettelser. Han havde intet andet valg. 35.000 terrorister flygtede udenlands, især til USA, der blev deres fristat. Parvus - finansieret af Japan, der forinden havde bekriget Rusland i Østasien - og Trotsky måtte flygte med dem. Stolypins hus blev bombet i 1906 af bolsjevikkiske terrorister, og hans datter blev vansiret af bombardementet. Men hans reformer var omfattende og meget progressive for den tid. Alle politiske partier blev for eksempel tilladt. Perioden 1907-14 blev den mest fremgangsrige i hele den russiske historie. Det minder meget om 7-års-perioden i Tysklands historie mellem 1933-1940, hvor en uhørt nationaløkonomisk fremgang fandt sted. Rusland blev dernæst og derfor ramt af en revolution. Tyskland, der allerede havde gennemført en nationalsocialistisk revolution, blev dernæst og derfor ramt af et angreb fra Sovjetunionen og dernæst endnu en verdenskrig. Jeg tror, at vores pilgrim fra Tyskland kan forklare mere om det.

I Stolypin-perioden fik bønderne 3/4 af deres jord tilbage fra det feudale Rusland. Russiske bønder producerede nu mere korn end USA, Canada og Argentina tilsammen. Bemærk at Ukraine var en naturlig del af det gamle Rusland og ikke det rivegilde mellem stormagter, det blev senere. 40% af verdens korn kom fra dette Rusland.

Frimurer-komplotmagerne i Moskva var blevet urolige. Den 14 september 1911 kl. 21 myrdede Mordekai Bogrov, en jødisk-bolsjevikkisk frimurer-agent, Stolypin under en operaforestilling af Rimskij-Korsakovs Tsar Saltan i Kiev. Tsar Nikolaev II var tilstede. Det var det ellevte mordforsøg på Stolypin, og det lykkedes. Herefter var vejen banet for revolutionen.

Frimureren myrder den progressive reformist

Det blev en brød-revolution den 12 marts 1917, kaldet Februar-revolutionen. I virkeligheden var der masser af brød, men frimurerne iscenesatte brødmangel og dermed et folkeligt pres. Dette tvang Tsar Nicolai til at abdicere, og han overlod tsardømmet til sin yngste bror Michael II, men frimurerne tvang ham fra tronen efter blot to dage.

Frimurerlederen Pavel Milyukov, der blev udenrigsminister i overgangsregeringen indrømmede direkte i sine memoirer, at Februar-revolutionen var et frimurer-komplot. Der var en vis folkelig begejstring hos folk, da de troede, der sket et magtovertag til deres fordel, og at de nu fik brød på bordet. Men da den nye provisoriske regering indledte en terrorkampagne mod sine modstandere, forsvandt begejstringen.

Ville du købe en brugt forloren overgangsregering af en mand, der ligner et reptil med sammenknebne øjne?

Alexander Kerenski, leder af det russiske frimureris øverste råd og Grand Orient i Rusland, lod først 4000 politifolk henrette og ligene blev smidt i gaderne til skræk og advarsel. Officerer blev henrettet. Monumenter blev ødelagt. Virkelige forbrydere fra fængslerne blev løsladt i 10.000-vis med det resultat, at et forventet anarki opstod. Folk blev bestjålet og myrdet, for terroren var nu rettet mod alle.

Grand Orient havde hovedkvarter i Paris. Ligesom Tolstoy havde set i begyndelsen af 1890'erne, hvordan disse franskmænd var ankommet og indsmigrede sig hos tsaren for at drage Rusland ind i deres planlagte verdenskrig, således var det nu denne loge, der overtog magten. Den provisoriske regering fik 1 million dollar fra Schiff's Kuhn Loeb Bank - beløbet skal tilføjes tre nuller, hvis vi skal forstå størrelsen i dag. Herefter sørgede Schiff via den infamøse oberst Mandell House, manden der var inde i Woodrow Wilson, at præsidenten udstedte et provisorisk pas udenom forfatningen og lovbefalet procedure til Trotsky, så denne kunne rejse til Rusland og organisere magtovertaget. Herfra blev en anden infamøs finanstyfon, Paul Warburg, Trotskys beskytter. Rusland skulle ifølge Warburg ødelægges, og et kommunistisk slaveregime skulle indføres, og det på trods af, at Rusland ikke var USA's fjende. Bankfolk er en regering indeni regeringen, og deres politik er deres egen. Trotskys opdrag var bankmændenes opdrag til ham. At den russiske revolution havde noget som helst at gøre med det russiske folks velfærd er så langt fra sandheden overhovedet muligt. Den russiske revolution var en zionistisk revolution finansieret af medlemmerne af B'nai B'rith-logen, Jacob Shiff og Paul Warburg sammen med Felix Warburg, Otto Kahn, Mortimer Schiff og Isaac Seligman.

Godfathers of The American Misery

Hvor kommer det indædte had fra mod tsaren og Rusland, som disse mænd var besat af? Vi har lært, at det var et teselskab vendt mod briterne, der skabte Amerikas Forenede Stater. Men USA blev skabt af frimurere, der ønskede en ny base for fremtidig kriminel virksomhed. Frimurervæsenet var gennem 17-1800-tallet hjemsted og cover-up for opiumshandel, sørøveri og slavehandel, alt det som netop havde skabt det Britiske Imperium, der er 100% frimurerstyret. Deres metoder var at bedrage almenheden og omskrive historien. De store familier i USA, Roosevelt og Morgan har alle deres fortid i opiumssmugling og pirateri. Starten på slavehandlen var i starten hvide mænd, der blev kidnappet i Storbritanien og sejlet til Amerika.

USA blev altså på ingen måde grundlagt på demokrati. Benjamin Franklin, medlem af Grand Orient-logen Les Neufs Seurs, de Ni Søstre, fremlagde et ultimatum for de dengang 13 kolonier: Tilslut jer, eller dø! Dannelsen af føderalstaten var altså med en ladt pistol for panden. Sætningen er malet på væggen i The Library of Congress akkompagneret af en slange. Meget sigende. Det var det samme slogan, som blev brugt i Den Franske Revolution: Vær min broder, eller jeg slår dig ihjel!

 
De Ni Søstre havde tæt forbindelse til den gruppe, som senere blev blæst op til vældige proportioner, Illuminati, som under revolutionen bar navnet Jacobinerne. De bar røde frygiske huer ligesom de romerske frigivne slaver som markering af deres revolutionære sindelag. De Bayerske Illuminati var dannet af Adam Weisshaupt i 1776 i München, og hans formål var udraderingen af den europæiske adel og Europas nationalstater. Adel, konge og stat var synonyme på den tid. Han havde samme grundformål som sine lærermestre, jesuitterne. Illuminaternes indflydelse skal hverken over- eller undervurderes. Deres fingeraftryk er sat på statens monumenter, og deres nissehue stikker frem overalt. George Washington forsøgte af modvirke deres indflydelse, men forgæves.

Årsagen til den amerikanske borgerkrig var, at frimurerne med den infamøse Albert Pike i spidsen ville grundlægge verdens største slaverige fra den Canadiske grænse til Mexico og Cuba. Hovedstaden skulle have være Richmond, Virginia, og alle de loger, der var spredt ud over landskabet, arbejdede på sagen. Ikke-frimureren Lincoln blev valgt til frimurernes største irritation. De iværksatte mordforsøg på ham, og hans egen minister, frimureren Edward Stanton, var indblandet. Da det ikke lykkedes, indledte Albert Pike, borgerkrigen i 1861. Lincoln var presset af oppositionen til at danne en centralbank. Vi er i dag fuldtud klar over, hvad den slags indebærer og behøver blot at sige The Federal Reserve. Altså et privat foretagende styret af folk som Schiff, Warburg, Morgan, Rockefeller, Rothschild og den slags, der suger penge ud af lommen på staten. Lincoln modsatte sig, og henvendte sig til Rusland for at få hjælp. Tsar Alexander II sendte sin flåde til støtte for Lincoln.

En historisk parallel.
1863: Den russiske flåde intervenerede på opfordring af den amerikanske præsident.
2015: Det russiske luftvåben intervenerede på opfordring af den syriske præsident.
Begge hændelser skete fuldt lovlig under heftig fordømmelse fra de elementer i Deep State, der har interveneret uopfordret og illegalt i omtrent samtlige stater og regimer i Verden.

Så den amerikanske borgerkrig handlede altså om slaveri, men på en lidt anden måde, end historieskrivning har fremlagt det. Det var en krig mellem frimurere og bankfolk på den ene side og de menige amerikanere på den anden side. Og frimurerne hadede Lincoln og tsaren for det. Så d. 9. april 1865 blev Lincoln skudt af frimureren John Wilkis Booth i Ford Theatre. Året efter var der et mordforsøg på Alexander II.

Pike blev smidt i fængsel for forræderi. Frimurerne henvendte sig til præsidenten, Andrew Johnson, også frimurer, og i 1866 blev Pike benådet og løsladt, og dagen efter var han allerede inviteret som gæst i Det Hvide Hus. Som tak steg Johnson fra usle 4. grad til næsthøjeste 32. grad i den Skotske Rite.

Albert Pike - endnu en megaloman, der fremstillede sig selv som Yahweh/Moses/Dionysos.

På baggrund af den rolle, som Pike spillede i forhold til den amerikanske borgerkrig, på baggrund af sine tætte forbindelser til de loger i Frankrig og England, der startede 1. Verdenskrig og Den Russiske Revolution mener jeg ikke, at der kan være tvivl om autenciteten af det brev til Mazzini, hvor han kortlægger indholdet og formålet med tre verdenskrige. Og vi har set dem alle tre finde sted, nøjagtig som han beskrev dem. Pike var ikke profet, han var mesteringeniør for den slags selvopfyldende profetier, der kaldes konspirationer, og hans brev var enten en utilsigtet lækage eller et af de sædvanlige bevidste udslip, som disse hemmelige samfund i deres arrogance morer sig med at gøre. Der er også de, der hævder, at det er et satanisk ritual, der lader dem undslippe deres egen karma. For når folk ved det, så har de påtaget sig ansvaret for deres egen ulykke, og forbryderne er frikendt. Ligesom der der dem, der hævder, at syndsforladelse ikke er skabt for den menige katolik men for at de gustne kardinaler og deres P2-loger og malteser-ordener samt deres hord af pædofile præster kan slippe gennem kamelens nåleøjet og ind i Himlen. Hvis I spørger mig, så tager disse folk grusomt fejl.

Men disse ting kan vi ikke vide med absolut sikkerhed. Vi kan kun se mønstre, og at disse mønstre er lidt for påfaldende.

Frimurerne elsker obelisker. De synes ikke at nogen anelse om, hvad obeliskerne blev brugt til i det præantikke Egypten, for den teknologi er ikke kendt til fulde i dag. Deres påståede tradition er langt senere, for det er den kabbalistiske. I deres omdefinering af teknik til symbolik og okkult mumbo-jumbo er obelisken knyttet til offeret. På Dealy Plaza i Dallas, Texas står der en sådan obelisk i 14 trin med Lucifers eller Prometheus' fakkel på toppen. Det er den samme fakkel, som Semiramis alias frihedsgudinden bærer. Det luciferiske eller promethiske princip er, at mennesket har stjålet gudernes eller Guds ild og har gjort sig selv til Gud. Det er den indre kerne i frimureriet. De mener, at De er Gud, og at De på magisk vis nu selv skaber Universet i Deres billede. Behøver vi at minde om, at JFK blev skudt lige ud for obelisken på Dealy Plaza. Obelisken står på den 33. breddegrad og datoen for skuddet var i Skorpionens tegn.



I 1963 gav JFK ordre til at der blev udstedt sedler udenom The Federal Reserve. Altså på samme måde som Lincoln gjorde med sine Greenbags 100 år før. Han ville ydermere forhindre israelerne i at skaffe sig atomvåben, hvilket skaffede ham frimureren ben Gurion som fjende. Han ville dernæst stoppe Vietnamkrigen, hvilket skaffede ham frimureren og gangsteren, hans efterfølger Lyndom B. Johnson som fjende. Johnson sørgede efterfølgende for det omfattende cover-up af mordet. Kennedy ville dernæst sætte skarpe grænser for CIA's virke, hvilket skaffede ham den kommende CIA-direktør og præsident, George Bush Senior som fjende. Denne var til stede på Dealy Plaza under likvideringen.

En højtstående frimurer, Kaptajn William Morgan, kom på sporet af nogle skræmmende hemmeligheder om frimureriet i sin loge i No 433 Batavia, New York. Han rejste i 1826 rundt for at advare andre loger om sit fund, og mente også, at almenheden skulle kende til det. Han skrev kontrakt med et bogforlag. Frimureren kidnappede ham og smed ham i Niagarafloden. Det blev indrømmet i 1860 af en anden frimurer til sin psykiater på sit dødsleje. Vi skal her forstå, at frimurere før indtrædelsen i de højere grader aflægger ed om total tavshed og vedstår sig underskrivelse af deres egen dødsdom, hvis de bryder tavsheden. 

Da vi således bedre er i stand til at forstå, hvor det umådelige had til Rusland og tsaren kommer fra, og at det er uløseligt forbundet med USA's uofficielle historie, kan vi vende tilbage til revolutionen. Russerne havde været afgørende i forhindringen af Pike's og frimurernes amerikanske slaverige. Nu skulle de som straf påføres det grimmeste slavedømme, verden havde set. Så de 27. marts 1917 steg Trotsky sammen med sin familie og 275 terrorister og revolutionære eventyrere om bord på det norske fartøj Kristianiafjord. Der var også en del finanskriminelle og Wall-Street-hajer med på båden. Trotsky udtaler: Rusland er vort af revolutionen befriede land. Da båden gør ophold i Nova Scotia bliver Trotsky og fem af hans nærmeste pågrebet af canadierne og arresteret. Årsagen var et telegram sendt fra London, hvor der stod, at Bronstein, altså Trotsky, var på vej med sine socialist-kumpaner for at starte en omstyrtelse af den russiske regering. Til formålet havde tyskerne givet ham 10.000 dollar, og ved en kropsvisitation fandt man netop 10.000 dollar.

Hændelsen er ret tricky. Brevet stammede fra det britiske efterretningsvæsen, som var helt indforstået med planen om revolution, og hvis agent Trotsky var. Via denne handling blev opmærksomheden fra Trotskys egentlige finansiører afledt, og tyskerne blev nu de skyldige. Canadierne blev også informeret om, at Kerensky og Lenin var blevet finansieret af den tyske generalstab fra år 1900. Amerikanerne var involveret i Første Verdenskrig og sammen med briterne blev alt tænkeligt smurt af på tyskerne, en standard-taktik for psykologisk krigsførelse, propaganda og efterfølgende frikendelse af sig selv som de egentlige krigsstiftere og krigsforbrydere. En taktik, de gentog før-under-og-efter Anden Verdenskrig.

Der kom krav fra USA til Canada om at lade den amerikanske statsborger Trotsky slippe, hvilket han gjorde 4 dage senere. De canadiske borgere fik aldrig sandheden at vide, for myndighederne vidste, at de gennem at slippe Trotsky forlængede verdenskrigen og allerede lagde grunden til den næste, hvor Sovjetunionen og Stalin var udset til at spille en grusom rolle.

Det er vigtigt her at forstå den britiske rolle i den russiske revolution. Englænderne og amerikanerne var helt på linje, eller rettere: det britiske og det amerikanske frimureri, hvilket vi i dag ville kalde The Deep State, var helt på linje, for de amerikanske frimurere var et direkte udspring af britisk frimureri. Det var ganske vist amerikanske finansfolk, der skabte grundlaget for revolutionen, men den stod i allerhøjeste grad på det britiske establishments ønskeliste ligesom Første Verdenskrig. Et eksempel.

De britiske frimurere besluttede for at sikre krigens forlængelse, at det var nødvendigt at fjerne en særlig person, der havde stor indflydelse på tsarfamilien, Grigorij Rasputin. Det blev konfirmeret ved frimurerkongressen i Bruxelles. Hvad var der farligt ved ham? Vi kender ham alle sammen fra den propaganda, der var organiseret af frimurerne, hvor han blev beskrevet som en gal munk, og folk har efterfølgende accepteret det som et historisk faktum. Det var på ingen måde et faktum, for sandheden var, at han anbefalede tsaren, at Rusland trak sig ud af Første Verdenskrig. Det var hans såkaldte galskab. Hvorvidt han havde psykiske evner, har intet med sagen at gøre.

Surprise: Den 'gale munk' var altså advokat for fred og modstander af krig.
Den slags er i historiens løb blevet dæmoniseret og aflivet.

Mordet på Rasputin var planlagt af britiske og russiske frimurere, og han blev under operation refereret til som 'Dark Forces'. Først prøvede man at forgifte ham d. 9. december 1916. Dernæst blev han skudt. En af morderne var medlem af dumaen, Vladimir Boriskevitch. Tilstede var også to britiske agenter, Rayner og Scales. Selv om Rasputin var forgiftet og skudt to gange, var han stadig i live, hvilket er ret utroligt, så man måtte smide ham i Jena-floden.

Med i komplottet var også den britiske ambassadør, George Buchanan, der var medlem af den berygtede loge Golden Dawn. En af logens berømte/berygtede medlemmer var den navnkundige Aleister Crowley, mr. Dark Forces himself. Men det er en anden historie om CIA, drugs, rockmusik og subversiv hippiekultur. 

I januar 1917 ankom en delegation under ledelse af Lord Alfred Milner, der forlangte, at tsaren skulle abdicere og udnævne frimurere som ministre, ellers ville der blive en revolution, hvor tsaren ville komme til at betale med sit liv. Tsaren nægtede selvfølgelig at adlyde denne arrogante gangstertrussel. George Buchanan var dernæst instrumental i deportationen af tsaren. Han var kontaktmanden mellem de russiske frimurere, Paris, London og Washington. Og vi behøver ikke at skelne mellem frimurere og regeringer i de pågældene lande, for regeringerne var kontrolleret indefra af frimurerne.


Milner. Sådan må en sand imperialist portrættere sig selv.

Alfred Milners indflydelse kan ikke undervurderes. Han var stormester i Britisk Frimureri og medlem af den infamøse elitære gruppe The Round Table, der med dens mest berømte medlem, Cecil Rhodes, kom til at sætte dagsordenen for hele den anglo-amerikanske korrumpering af deres egne samfund sam agendaen for geopolitisk dominans i det 20 århundrede. Tsardømmets omstyrtelse ved en revolution og Første Verdenskrig var blot et par af deres helt tunge instrumenter. Det er beskrevet i detaljer i Carol Quigley's klassiker Tragedy and Hope - A History of the World of Our Time.

Parvus

Fra USA ankom yderligere 8000 jiddish-talende revolutionære. Alexander Parvus, der egentlig hed Israel Gelfand, og som havde organiseret 1905-revolutionen, fik som opdrag at hverve Lenin og hans kumpaner som tyske agenter, der efter magtovertagelsen skulle indgå separat fred med Tyskland. Parvus spillede sin rolle under Februar-revolution fra sin lejlighed i Stockholm. Da Lenin rejste gennem Tyskland fra Schweitz i en efter sigende plomberet togvogn, var det med hjælp fra Theobald von Bethmann-Hollweg, et medlem af frankfurter bankfamilien Beethmann.

Vladimir Ilyich Ulyanov i mugshot fra politiets arkiver 1995.
Han avancerede fra simpel forbryder til super-forbryder.

Vognen var overhovedet ikke plomberet, de var blot blevet bedt om ikke at forlade vognen, og der var to tyske officerer i vognen som eskorte sammen med Lenin og de 32 medsammensvorne. Behøver vi at nævne, at tyskerne senere bittert fortrød, at de havde støttet Lenin og havde troet, at de var de smarte. Allerede i 1919 oplevede de bolsjevikkerne forsøge at gentage revolutionen i München og herefter opruller hele forhistorien til Anden Verdenskrig. Vognen ankom til Stockholm d 13 april 1917. Her blev han budt velkommen af Stockholms socialistiske borgmester Carl Lindhagen. Selv den svenske statsminister, der ikke var socialist gav penge til Lenin, for han var også frimurer. Det mest groteske er dog, at den svenske flygtningekomité gav 3000 svenske kroner til Lenin. Hvad den mands værk ikke senere skulle skabe af flygtningestrømme, tør vi dårligt tænke på.

Lenin ankommer til den by, der senere skulle blive hovedstad for kommunisme 2.0, Stockholm

Lenin fortsatte efter otte timers ophold på Hotel Regina i Stockholm via Haparanda mod Petrograd - senere Leningrad, nuværende Sct. Petersborg, hvor han blev modtaget med blomster af byens frimurere. Senere ankom 25.000 internationale revolutionære, en del af dem med bankfinanser i ryggen, andre opildnet af revolutionsromantik og indpakket i den fremstormende zionistiske ideologi kaldet kommunisme.

Albert Pikes sparringspartner, den italienske frimurerleder og såkaldte Illuminati Giuseppe Mazzini havde udtalt: Det gamle Europa dør. Dødsdommen over Kejserdømmer, monarkier og det europæiske aristokrati betyder afslutningen af den epoke, og alle bestræbelser går i den retning. Lenin var i starten af forrige århundrede blevet medlem af den mest undergravende af alle loger, logen under Grand Orleans, De Ni Søstre, som også Benjamin Franklin havde været medlem af. Dette er også Edward VII's netværk, hvorigennem han forrådte sine egne familiemedlemmer, den tyske kejser og den russiske tsar og fik dem til at slagte løs på hinanden, så de ødelagde sig selv og Det Britiske Imperiums konkurrenter. Han forrådte sin egen familie for ussel Imperium.

Frimurerkongen, der forrådte sin egen familie.

Den internationale socialistiske arbejderbevægelse fik aldrig øje på den skjulte hånd, der skabte dem. De vidste ikke, at den røde stjerne var et stykke okkult, kabbalistisk frimurersymbolik. De vidste ikke, at der bag revolutionstanken gemte sig hemmelige selskaber og stinkende rige bankfolk. De troede et langt stykke hed ad vejen, at folkemordene var i en retfærdig sags tjeneste indtil den dag, deres egen familie blev det næste offer. I starten forsøgte frimurerne ikke engang at skjule den skjulte hånd. Det svenske socialdemokrati havde et banner, hvor frimurernes altseende øje var placeret i toppen. Arbejderklassen blev bedraget på én måde, og bourgeoisiet på en anden. Det geniale ved marxismen var, at de intellektuelle også blev bedraget. Her var det sproget, der bedrog. Marx brugte ikke 18 timer i døgnet på British Library på at studere økonomi men på at udtænke alle tænkelige og utænkelige måder at bøje sproget på. Das Kapital er én stor tour de force i manipuleret sprog. Det lykkedes ham at vende dialektikeren og kabbalisten Hegel på hovedet og opfinde dialektisk materialisme. Flere generationer af intellektuelle forgiftede sig selv med marxismens særlige form for nihilisme.

Der opstod i Rusland en læk angående de pengeoverførelser, der ankom til bolsjevikkerne fra Tyskland. Pengene kom fra en bank i Berlin via Nya Banken / Olof Aschberg i Stockholm og videre til Siberia Bank i Petrograd. Det blev bekendtgjort i russiske telegrammer og trykt i aviserne, hvilket var yderst pinlig for den provisoriske Kerensky-regering, for de var altså nu til offentlig beskuelse i seng med fjenden.

Aschberg, svensk hælerivirksomhed i milliardklassen.

Lenin organiserede 41 nye propaganda-tidsskrifter og -publikationer. Han brugte bankmændenes penge til at bestikke arbejdere med hurtige rubler til at deltage i strejker og demonstrationer. Taksten var 120-149 rubler for en voldsaktion. Den provisoriske regering blev nødt til at udstede en arrestordre på Lenin, og han måtte forlade Petrograd. Men ingen pågreb Lenin, for det hele var et efterfølgende svindelnummer for at aflede folks opmærksomhed fra det foregående svindelnummer.

Kosakkerne gjorde modstand. De havde fattet historien om, at Lenin var tysk spion. Hvad de selvfølgelig ikke havde fattet var hele dobbeltspillet, hvor bolsjevikkerne reelt var zionistisk-amerikanske spioner og subvertører. Men ikke desto mindre blandede de frygtede kosak-krigere sig i affæren og ankom til Petrograd for at stoppe bolsjevikkerne.

Kerensky blev panikslagen. Den amerikanske ambassadør i Petrograd, David Francis, var fra sin egen regering velorienteret om bolsjevikkernes planer. Det Hvide Hus vidste mindst seks uger i forvejen, at bolsjevikkerne skulle overtage magten. Det skulle være den 8. november på Trotsky's fødselsdag. Præsident Wilson vidste, at det bolsjevikkiske magtovertag ville forlænge Første Verdenskrig. Han gjorde af samme grund intet for at stoppe det, for USA gik som det eneste land ud af krigen med en enorm gevinst. De virkelige sejrherrer i krigen var dog de internationale finanskredse, der totalt tjente 208 milliarder dollars, 208.000.000.000 $ ! på krigen i datidens valuta-målestok - tilføj selv ekstra nuller for at forstå omfanget af gevinsten.

Også den britiske regering kendte til det planlagte systemskifte, for seks uger forinden anbefalede de deres statsborgere at forlade Rusland. Den provisoriske regering prøvede ikke på nogen måde at pågribe Lenin, som de vidste var i Petrograd i oktober 1917. Regeringsfolkene Zinoviev og Kamenev skrev helt åbent om det i avisen Novaya Zhizn. Myndighederne kendte altså alt til det, så det var altså et koordineret komplot mellem den provisoriske regering og bolsjevikkerne. Den provisoriske regering var frimurernes konstruktion for at forberede revolutionen. Kerensky nægtede at hente specialtropper til Petrograd, der kunne have forhindret det voldelige kup.

Der var en rivalisering mellem Lenin og Trotsky. Begge var megalomane, magtliderlige, psykopatiske galninge. Trotsky tillod ikke Lenin at ankomme til Smolny, det bolsjevikkiske hovedkvarter, og det var ikke Lenin, som historien beskriver, der organiserede magtovertagelsen, men Trotsky.

Da magten lå i bosjevikkernes hænder, sagde Lenin til Trotsky: Es schwindelt - jeg er svimmel. Den provisoriske regering overgav velvilligt-frivilligt magten til bolsjevikkerne. Kosakkerne forlod Vinterpaladset. Alt liv i byen fortsatte, som om intet var hændt. Trotsky proklamerede, at den provisoriske regering ikke længere fandtes og at den statslige magt nu lå hos den militær-revolutionære komité. Rødgardisterne ventede pænt udenfor Vinterpaladset. Der fandt ingen spektakulær og heroisk storm sted på paladset, som der står i historiebøgerne, for det hele var en ren foræring, og der fandtes ikke vagter ved sidedørene. Kl 2:10 om natten blev de høfligt afventende rødgardister lukket ind i Malachite-hallen, hvor hele den provisoriske regering var forsamlet, og Vladimir Antonov-Ovseyenko, frimureren og lederen af rødgardisterne fremsagde det kryptiske udsagn: Mine herrer, jeres tid er nu omme. En nærmere astrologisk undersøgelse viser, at solen lige nu står midt i skorpionens tegn ved 14:58 grader. Det var samtidig Trotskys fødselstidspunkt. Frimureri blev opium for folket.

Et skønmaleri af en hændelse, der aldrig fandt sted.
Der var ingen storm, der var ingen modstand, der faldt ingen skud.

De bankfinansierede statskuppende bolsjevikker tabte det efterfølgende valg, men fortsatte med at regere. Da folk protesterede på gaden, blev de skudt. Her startede deres terrorregime i Rusland. Jeg har ikke lyst til at fortælle om det, for modbydelighederne er ubeskrivelige og omfanget er ufatteligt. Netop derfor er det min pligt at fortælle om det. Tilgiv mig, hvis jeg undervejs er nødt til at træde af og kaste op i væmmelse.

Folk blev åbenlyst bestjålet under parolen Stjæl det, der er stjålet. Chekisterne aresterede hele familier og torturere børnene for øjnene af forældrene og hustruen for øjnene af manden for at få dem til at afsløre, hvor deres værdier befandt sig. Udenlandske aviser skrev: Det virker, som om bolsjevismen er en slags finansaktion, der handler om at overføre russernes ejendom til udenlandske banker. Et overraskende klarsynet udsagn, hvis man ser på senere tiders omvendte bankrøverier. Ingen vovede eller evnede senere at beskrive med så direkte ord, hvad der foregik dengang og siden. Den russiske revolution var et kæmpestort statsorganiseret hold-up. De amerikanske banker, der havde investeret i revolution, fik det dobbelte tilbage via det russiske folks lidelser.

Cheka-stil

Jacob Schiff gav ordre om at likvidere hele tsar-familien. Lenin overførte alle de kunstgenstande og værdier, han havde plyndret, til en bank i Schweitz. Det blev i 1920 til 75 millioner schweitzerfrank. Trotsky havde 80 millioner dollar deponeret i USA + 90 millioner schweitserfrank i Schweitz. Moisei Uritsky (Boretsky), Petrograds slagter, der nød at se på henrettelser fra sit kontorvindue, havde deponeret 85 millioner schweitzerfrank. Felix Dzerzhinsky kaldet Rufin havde 80 millioner SF, Ganetsky havde 60 millioner SF og 10 millioner dollar. Den bolsjevikkiske avantgarde blev hovedrige på udplyndringen af det russiske folk. 2.5 milliarder guldrubler blev kanaliseret via den før omtalte Nya Banken i Stockholm ejet af Olof Aschberg.

Så hvad var marxismen? Den var et sidestykke til darwinismen for det britiske imperium: en ideologisk, pseudovidenskabelig retfærdiggørelse af en udåd i den helt store skala. Det Kommunistiske Manifest fra 1848 udformet af frimurer af 31 grad, Karl Marx og hans frimurerbror Engels var den ideologiske affyringsrampe for udåden.

Lenins jødiske identitet er bla bekræftet af hans søster, Anna, i et brev til Stalin.
Lenin udtalte selv: Giv de intellektuelt krævende opgaver til jøder og overlad de trivielle opgaver til de russiske fjolser.

Lenin gav personlig ordre til henrettelse af sine politiske modstandere. En af dem var Uritsky. Man skulle tro, at der i det mindste var tale om politisk eller ideologisk modsætning, men det drejede sig om noget så lavpandet, som at Uritsky ifølge Lenin havde raget for mange penge til sig i løbet af den store folke-udplyndring besunget og forherliget som folkets revolution og intet andet end et stykke ideologiseret gangsteraktion. Lenin udtalte: Jo flere af det reaktionære borgerskab, det lykkes os at skyde, jo bedre. Massemord blev et retfærdiggjort mål i sig selv. Og videre: Vi må anvende alle metoder, lovlige og ulovlige, men vi skjuler sandheden. Fortielser og løgne blev legitime midler for sagen. Han sagde også: Det er værd at ofre 90% af den russiske befolkning, hvis blot 10% får lov til at opleve revolutionen. Og hans elskerinde udtalte: Vi kan nu udrydde en hel samfundsklasse. Lenin supplerede: Vi må skrive i et sprog, der hos masserne vækker had og foragt for dem, der ikke holder med os. Kan I genkende det? Det var sådan, det skete igen med psykisk terror, censurlove, politisk korrekthed, hade-tale-lovgivning og fængsling af historiske revisionister op til den nuværende krig. Men de fabianske socialister, kulturmarxisterne og alle politisk-korrektheds-kommisærerne kunne ikke standse folk, for de begyndte omsider at forstå det. Så kom den store borgerkrig i Vesten. Det var det samme, der gentog sig.

Chekaen var specialkommisionen - kommissærer og kommissioner ankom herefter i en lind strøm - til aflivning af russerne. Det var det politiske politi, og hvis man ikke fandtes politisk egnet eller som vi senere lærte at sige: politisk korrekt, så blev man aflivet som klassefjende. Chekisterne skaffede sig slagtegårde og slagtekældre til formålet.

10 millioner russere omkom under revolutionen. Chekaen måtte ansætte ligtællere. 1.7 millioner omkom blot 1918-19 ifølge Chekaens lister. I 1921-22 yderligere 1.6 millioner. Chekisternes henrettelsesmetoder var så bestialske, at jeg ikke ønsker at berette om dem. Men jeg slipper ikke for det, for alle skal vide det. Rovdyrerne i Petrograds Zoo havde en fest, for de blev fodret med ligene fra de henrettede, men revolutionen krævede flere ofre end samtlige vilde og tilfangetagne dyr i Sovjet kunne æde sig igennem.

Blandt de henrettede var professorer, biskopper, læger, politimænd, gendarmer, jurister, tjenesmænd, journalister, forfattere, kunstnere, sygeplejersker, arbejdere og bønder. Deres dom lød på: anti-social tankegang! Det er unødvendigt at sige, at de alle døde uden rettergang med blot ved en afsigelse af dommen. Men de blev ikke blot henrettet, for selv i dødsøjeblikket blev de terroriseret og tortureret. Øjnene blev stukket ud, næser og ører blev skåret af. Hænder blev hugget af, overhældt med skoldhedt vand, og huden blev trukket af armene. Hoveder blev spændt fast og mast med en stor mukkert. De, der næste dag skulle udsættes for de samme, blev tvunget til at se på. 

Chekaens mesterværk. Vi undlader her at bringe detaljer af tortur- og henrettelses-terrormetoderne for snuff-entusiaster - selv om chekisterne ville have bifaldet på deres tid. De lemlæstede lig var beregnet til offentlig beskuelse. Så kunne folket lære det!
 
Hvis man tilhørte gejstligheden, blev øjnene stukket ud og tungen skåret af, hvorefter de blev begravet levende. Visse chekister sprættede maven op på ofrene, sømmede en del af tyndtarmen fast til en pæl og tvang folk med piskeslag til at løbe rundt om den. Biskoppen af Voronezh blev kogt levende i en stor kedel, og munkene blev med pistol for panden tvunget til at drikke suppen. I Odessa kogte man officerer i en kedel. Andre chekister savede den øverste del af hjernen af og tvang den nærmeste til at æde hjernen. Folk blev skalperet. Folk blev placeret i tønder, der blev banket søm igennem fra alle sider, og tønden blev derefter rullet. Folk blev brændemærket i panden med pentagrammet. Behøver vi at sige, at det var det sataniske pentagram med spidsen opad. Folk blev stukket på pæle. Folk blev hevet i småstykker. I Kiev smed man folk levende i en kiste sammen med et opløst lig og begravede dem - igen.

Efter alt dette var Lenin stadig misfornøjet og råbte: Læg mere kraft i terroren!

Så ankom slavelejrene. I dekretet om Den Røde Terror fra 1918 kan man læse: Sovjetrepublikken må skaffe sig af med klassefjender ved at isolere dem i koncentrationslejre... Der er talt meget om Stalins lejre i Gulag, men det var Lenin og Trotsky, der opfandt dem og Marx, der fablede om dem. Denne mand, der på alle måder var et dumt svin - jeg orker ikke at fortælle om, hvad han gjorde mod sin familie - skrev digte med et næsten satanisk udtryk om, hvordan han var besat og forbandet og måtte ødelægge denne verden. 

Frimurer, jøde, ideolog, pseudovidenskabsmand.
Manden der mishandlede sin egen familie og lod sig fremstille som Moses.
 
Marx leverede det skyts, der intellektualiserede og retfærdiggjorde grusomhederne mod russerne og senere hele de civiliserede verden. Det er derfor, vi kan sammenligne ham med Darwin, der leverede en lignende pseudovidenskab til retfærdiggørelse af Det Britiske Imperium. Marx erkendte 100%, hvad han gjorde. Darwin erkendte måske 50% af, hvad han havde leveret. Og Freud var muligvis ikke klar over, hvad hans ideer senere blev brugt til.

Efter de store udplyndringer donerede Lenin store beløb til Grand Orient-logen i Paris til renovering af deres bygning, deres propaganda og anden virksomhed. Samtidig sultede millioner af russere ihjel.

Grand Orient de Paris, stedet hvor både Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution blev pimpet.

Den store unge russiske poet Sergei Yesenin blev likvideret på Trotskys bud. Yesenin havde skrev et digt kaldet 'Skurkenes Land', hvor han kaldte magthaverne for parasitter og at deres styre var bluff. Han beskrev også Trotskys brændende had til den russiske kultur. Han kan kun beskrives som psykopat og sadist. Han myrdede ofte sine ofre selv, endog børn. Han beordrede disciplinære henrettelser, altså former for aflivning, der kunne tjene som skræmsel for folk - som jeg just meget mod min lyst og vilje har beskrevet. Dette er fuldstændig dokumenteret i partiets arkiver og optegnelser. Lenins og Trotskys eksempler blev stilistisk vejledende for Sovjetmagten i hele dens periode.

Digteren, der betalte med sit liv for at skrive om virkeligheden.

Krasnaya Gazeta, Det Røde Tidende, beskrev 31 august 1919 Sovjetstatens fremmeste mål: Der flyder allerede strømme af borgerskabets blod. Men mere blod! Så meget som muligt! Trotsky planlagde en militarisering af økonomien. Arbejdere og bønder skulle få samme status som militariserede enheder, arbejds-bataljoner. En bonde var ikke længere et traditionelt familie-erhverv, det var noget, man blev udkommanderet til i militære enheder bestående af arbejdssoldater. En bonde var ikke længere defineret af det stykke land, hvor hans familier havde boet i generationer. Han var en del af en hær, der kunne forflyttes og fjernes fra sin familie. Hvis han vægrede, var han en dessertør, der blev skudt. Ligeledes var strejkende arbejdere, der protesterede over umenneskelighederne i fabrikkerne, dessertører. De skal skydes, sagde Trotsky, som hunde eller som ænder i en sø. Lenin sagde: Arbejdere har ikke brug for hverken frihed, lighed eller broderskab. Den slags poetiske paroler galt kun for den nye overklasse - er ord der selvfølgelig i hykleriets navn aldrig blev brugt, men som var en realitet.

I Petrograd lovede Zinoviev at myrde ti millioner russere og tvinge resten til at tro på kommunismen. Det første kom til at holde stik. Det andet kom aldrig til at holde stik, tværtimod. Alene under hungersnøden 1921-22, der var en direkte følge af kommunismen, døde der 5.5 millioner. Lenin ønskede at myrde samtlige 60 millioner russiske bønder. Dræb dem! skrev han. Bønder var jo ubrugelige ifølge Marx, for kun arbejdere kunne få den rigtige klassebevidsthed. Han vidste, at bonden var en del af den ældgamle russiske kultur, og at deres værdier var traditionelle. Det var det rigtige Rusland, og der var en rodfæstet tro og religiøsitet blandt dem, der Arbejdere derimod, var et blot 50 år gammelt fænomen, og de var allerede blevet revet væk fra deres traditioner og var derfor nemmere at hjernevaske.

At det hele var et sabbatæisk-kabbalistisk frimurer-projekt, der krævede menneskeofring, står gradvist klart. Afhopperen Georges Solomon skrev i sin bog Blandt de røde herskere, hvordan der blev ofret til guden Molok.

Bohemian Grove. Her foretages der stadig rituelle menneskeofringer i dag.
Den sjove ugle i baggrunden er den sabatæiske demon dyrket af Baal-præsterne kaldet Molech/Molok.
En maskulin udgave af den Sorte Moder, Kali-Ma.

Lening skabte grundlaget for de kunstige masseindvandringer, der eksploderede i Europa i starten af dette århundrede. Han bød blandingen af etniske grupper velkommen, da man på denne måde kunne skabe ét samlet folk uden særskilte traditioner, en historieløs og traditionsløs grødet, monokulturel masse således svækket og nu kontrollerbar af staten.

I 1923 før sin død sad Lenin på sin terasse og hylede som en ulv imod fuldmånen. Manden var dæmonisk besat, ville man have sagt i det gamle Rusland. Senere tids psykiatri og psykologi ville omskrive det med alle mulige intellektualiseringer, men det er strengt taget kun de gamle begrev fra folketroen, der er dækkende, for psykiatrien anerkender med sit materialistiske tankesæt ikke eksistensen af dæmoniske væsener og fænomenet besættelse. Hans sidste ord ved sin død i 1934 skulle være på tysk: Weiter, weiter! Verden var befriet for en af dens mest ekstreme galninge, men desværre ikke for hans værk. Obduktionen viste, at hele venstre side af hans hjerne var skrumpet. Hvor beskrivende er det ikke? Hele det sovjettiske projekt er én gigantisk hjerneskade!

Skrumpehjernen

I 1927 starter en ny, men ligeså sørgelig æra. Her lykkedes det Stalin at udmanøvrere Trotsky fra partiet - så man kan i det mindste sige én god til om Stalin. Trotsky blev forvist til Alma-Ata i Kazakhstan og derefter til Tyrkiet og videre til Norge. Han endte sine dage i Mexico, hvor en KGB-agent i 1940 hamrede en ishakke gennem hjernen på ham.

Man kunne have ønsket sig følgende allerede i 1917.
Måske naivt, da der uden tvivl ville have været en anden psykopat i stedet.

Rockefellerne iværksatte i Stalin-tiden et propagandaprojekt, der skulle afmale bolsjevikkerne med så varme og venlige farver som muligt. Det fik 100.000 amerikanske arbejdere til at tage til Rusland. En del blev skuffede og så, at glansbilledet ikke svarede til Rockefellernes beskrivelser og protesterede. De endte sammen med russere i Gulag. Så ville de ikke kunne fortælle amerikanerne om de virkelige forhold i det kommunistiske arbejderparadis. Andrew Smith holdt sin kæft, men da han vendte tilbage skrev han bogen: Jeg har været arbejder i Sovjet, hvor han advarer mod den fælde, han faldt i. 60.000 tyske arbejdere faldt i samme fælde i årene under den store depression. De fleste af ren nød, andre fordi de var faldet for den røde hjernevask. 

Regulære slavearbejdere udførte kæmpe arbejdsprojekter i Stalins Rusland. Hvidehavskanalen kostede hver dag 20.000 døde. Der var masser, hvor de kom fra. Sammenlagt døde 600.000 under konstruktionen. Betonafstøbningerne er stadig i dag fyldt med knoglerne fra de omkomne, for det var nemmere at støbe dem ind end begrave dem i den frosne jord. Kanalen blev indviet i 1933, hvor Stalin kom på besøg. 

Verdens mest makabre betonstøbninger.
 
Et af Stalins, Iosif Vissarionovich Dzhugashvili's, store projekter var kollektiviseringen. En direkte følge var den store hungersnød 1932-33. Stalin realiserede halvhjernen Lenins projekt - det er vi efterfølgende nødt til at kalde ham. Med en twist, for Lenin ville som sagt blot have aflivet samtlige bønder. Stalin bestjal dem og udsultede dem for at de skulle underkaste sig. Alle afgrøder og al mad blev stjålet og transporteret bort. Hvis bønder prøvede at skjule deres høst, blev de straks deporteret til arbejdslejre. Nøden var så stor, at bønderne greb til kannibalisme. Forældreløse børn, og dem var der mange af, endte i slagtehuse, hvor kødet blev solgt videre. 15 millioner omkom.



Særlig grelt gik det for sig i Ukraine, Europas brødkurv. Holodomor er navnet for det ukrainske folkemord. 25.000 døde om dagen i det overgreb, som Stalin kaldte for den lektie bønderne aldrig aldrig ville glemme. De ukrainske bønder havde modsat sig kollektiviseringen. Lektien blev i sandhed husket, men på længere sigt var det den modsatte lektie af hans intention. Så stærk blev det ukrainske had til russerne, at en del af befolkningen senere kunne lokkes til at ødelægge deres eget land endnu en gang på oligarkernes og de amerikanske neocons initiativ. Jeg taler selvfølgelig om de nyfascistiske statskup i 2014. Rusland var på ingen måde deres fjende, men gammelt nag kan bruges til ondsinede formål, og de skal siges, at de allerfleste ukrainere var dybt ulykkelige over, at endnu en gang at bliver offer for en psykopatisk stormagtspolitik. Milo kan fortælle om, hvordan de gjorde det i Serbien.

Den russiske økonomi lå som følge af bolsjevismen i ruiner. Systemet havde aldrig overlevet uden en stadig strøm af US-dollars. Men de amerikanske bankfolk betalte gerne, for deres modsvarende fordele var mangedobbelte. Det kunne betale sig at opretholde det dysfunktionelle og brutale system. USA finansierede hele den første 5-årsplan, og det russiske militær var opbygget af amerikansk maskineri organiseret af Rockefeller. Russerne havde langt hen ad vejen svært ved at betjene udstyret grundet udryddelsen af kvalificeret personel. Da russerne ikke evnede at bygge effektive fabrikker, havde amerikanerne præfabrikeret fabrikkerne. Professor Anthony Sutton dokumenterede i 1970'erne, hvordan samtlige større fabriksvirksomheder i Sovjetunionen var drevet og finansieret af USA. Industribyggeren Albert Kahn fra Detroit indgik i 1930'erne en aftale om at bygge en stribe industrier i Sovjetunionen. Den samlede omkostning i 1930-valuta var 2 milliarder $. Amerikanerne havde ingen anelse om, at det fandt sted, ligesom de ingen anelse havde om, at revolutionen og bolsjevismen var skabt af amerikansk-zionistiske bankfolk.

Denne rare arbejderhelt myrdede 18 millioner mennesker. I seks samtaler mellem 1985-91 med A.N. Kolesnik aflægger han på sine gamle dage vidnesbyrd om bla Katyn-massakren, hvor 20.000 polske reserveofficierer blev nakkeskudt ved Smolensk.

I 1937 var endnu 18 millioner russere døde som følge af Stalins terror eksekveret af hans håndlanger Lazar Kaganovitch. Læg dertil de 30 millioner, der døde under kollektiviseringen og hungersnøden. Ved starten af 5-årsplanerne startede Den Store Terror, en ny bølge af terror og henrettelser. Kaganovitch udarbejdede en plan om aflivning af 250.000 mennesker, hvor 76.000 skulle aflives omgående. Da man indså, at tempoet var for langsomt, indsendte de lokale politbureauer diverse forslag om, hvordan tempoet kunne hæves. Alle forslag blev godkendt. Det betød, at yderligere 48.000 kunne henrettes og 9.000 kunne fængsles. Heller ikke det var nok. I 1937-38 blev antallet af politiske fanger øget med syv millioner. Forfatteren Alexander Solzhenitsyn har beskrevet fænomenet i detaljer. Han var der, han så det, han var en af dem. Literaturnaya Rossiya, den russiske forfatterforenings organ, estimerede i 1992, hvor historieskrivningen omsider var sluppet fra af den kommunistiske omklamring, at det samlede antal omkomne under kommunisme var 147.000.000, 147 millioner! Frimurernes og de sabbatæiske kabbalisters gud Molok havde i sandhed fået sit offer. Og så var det endda blot en del af det store verdens-holocaust, som kabbalisterne havde frembragt i de store krige.

Børnenes historie er ganske særlig. I 1934 var man begyndt at aflive et stort antal børn. De kostede jo penge at holde i live, inden de kunne blive produktive. I 1935-39 alene blev 92.000 12-16-årige henrettet og 10.000 mindreårige blev sendt i fangelejre. I oktober 1940 internerede Stalins chekister 2 millioner børn i alderen 14-17 år og det samme antal de følgende tre år. NKVD havde ofte kidnappet dem, og de blev sendt til arbejdslejrene, hvor de døde af sult og opslidning. Det var ikke meningen, at nogen skulle overleve arbejdslejrene, men mens de langsomt døde, skulle al arbejdskraft pumpes ud af dem.

Men Stalin havde en befolkningsproblem. Han kunne ikke både myrde løs på sin befolkning og samtidig regne med en hær i sit planlagte overfald på Tyskland og andre lande mod vest i 1941 kaldet Operation Thunder. Tyskerne så det komme og slog først, hvilket i de allieredes krigs- og efterkrigspropagandaen blev beskrevet som ensidig tysk aggression stik imod tilgængelige og dokumenterbare fakts. Det var Stalin, der var den egentlige aggressor, og her har vi også forklaringen på, hvorfor amerikanerne opbyggede Stalins hær, uden hvilken Sovjetunionen aldrig havde kunnet udgøre en trussel overfor sine naboer mod vest, i særdeleshed ikke med den demoraliserede, maltrakterede og decimerede befolkning, Trotsky, Lenin og Stalin havde skabt.

Den russiske mastodonthær mødte uventet modstand. Finner iført ski og rensdyr !!

For at kunne udføre sin plan, havde Stalin indgået to pagter. Den ene i 1939 kaldet Ribbentropp-Molotov-pagten med Tyskland og den anden Stalin-Churchill-pagten med England. Sovjetunionen forlangte dernæst baser i Finland, men fik dem ikke, så i 1940 overfaldt de Finland uden krigserklæring. Vinterkrigen var et faktum. I Moldavien, Besarabien, og i Estland og Lithauen blev de sovjettiske tropper lukket ind, og i juni 1940 blev der organiseret statskup i de tre baltiske lande. International-socialismen var på aggressiv fremmarch, og arbejdere i alle lande skulle nu forene sig - med en kugle for panden. I Tartu, Estland fandt en grusom massakre sted. 10.000-tals personer fra de tre baltiske lande blev deporteret til Sibirien. Planen var deportere 700.000 estere og blot efterlade 350.000 som administratorer, men kommunisterne havde ikke ressourcer til at gennemføre planen. Esterne spurgte sig selv: hvad var denne aggressive sovjetmagt egentlig? Svaret var enkelt: massemord, deportering og slavearbejde i en eller anden form.

Den tyske modindsats, Operation Barbarossa, kom til verden via efterretningsoplysninger om det russiske angreb. Det var et forebyggende angreb. 3.8 millioner sovjetsoldater overgav sig frivilligt i løbet af et par uger. De nægtede at kæmpe for Stalin. Da de tyske tropper nåede frem til Estland, blev de modtaget som de befriere, de reelt var. Dette faktum hadede de allierede efterfølgende at fortælle om, det modsagde deres narrativ - så det gjorde de ikke. Dette og andre fakta, der udgør størstedelen af, hvad der burde være fortalt om Anden Verdenskrig. Tyskerne tillod esterne at genhejse det nationalflag, der var hevet ned at internationalisterne.

Billederne de allierede ikke bryder sig om at vise. Jubelscener i Estland ved tyskernes ankomst.
Et utydeligt screendump fra en af de vigtigste, grundigste og intellektuelt hæderligste dokumentarfilm i vor tid - overhovedet: Jüri Lina: Under The Shadow of Hermes fra 2009, byggende på hans bog: Under The Sign of the Scorpion fra 2002. Både bog og film er forbudt af det neo-marxistiske regime i Sverige i dag.

Anden Verdenskrig var på sin vis en krig mellem folkene og deres nationer versus den internationalistiske totalitærstat, den tids fremmarch for Den Nye Verdensorden, Globalismen og det, vi i dag kalder det Fjortende Rige. Vi må ikke glemme, at verdens-zionismen anskuede alle nationalstater som emner for nedbrydelse. Det er kernen i den revolutionære tanke, altså nationernes nedbrydelse. Med nationernes nedbrydelse ankommer historiens nedbrydelse - i vilkårlig rækkefølge. Så ankommer traditionernes nedbrydelse. Så ankommer folkeslagenes, den etniske nedbrydelse - jævnføre Lenins multietniske ide. Sovjet-Rusland var på det sæt ét kæmpestort etnisk rotteforsøg. Så ankommer alle mulige former for nedbrydelser: genetisk nedbrydelse, nedbrydelse af miljø, nedbrydelse af sundhed kaldet medicinalindustri og lægevidenskab, familiens nedbrydelse kaldet feminisme, nedbrydelse af økonomien via en hel masse svindel, jeg dårligt kan udtale, nedbrydelsen af politik kaldet demokrati, nedbrydelse af information kaldet journalistik, nedbrydelse af viden kaldet videnskab.

Altså forstå mig ret: både journalistik og videnskab og demokrati findes i princippet, men det, vi ser benævne sig som sådan, har intet med deres benævnelser at gøre. Efter Anden Verdenskrig skete der en total omorganisering af begreber og samfund. Det var det, man havde i tankerne forinden, og det var det, der skete.

Beria, Stalins bøddel, der til sidst fik nok og tog livet af ham.

Lad os afrunde den afskyelige beretning om Sovjetstaten. Under Stalin i Anden Verdenskrig blev den frygtede Lavretij Beria Stalins mest berygtede slagter. Da man var i krig med tyskerne, blev alle hans forbrydelser smurt af på nazisterne. Beria fængslede 20 millioner og sendte dem til slavelejre. Forskellen mellem de sovjettiske fangelejre og de tyske var ganske enorm, næsten usammenlignelig. Vi taler om hele perioden før de de britiske og amerikanske civilbombardementer, hvor al infrastruktur i krigens sidste år blev ødelagt og enorme epidemier af tyfus og kolera brød ud i lejrene. Der er herfra de allierede og zionisterne senere kunne skabe deres Holocaust-mytologi om gaskamrene og udryddelseslejrene.

Gulag. Mens dette helvede på jord fandt sted, hængte Vestens intellektuelle plakater af Lenin, Trotsky, Che Guevarra og Mao på væggene. Hvorfor havde de engentlig ikke plakater af Stalin? Det havde været langt mere ærligt.

De var krigsfangelejre og arbejdslejre. Livet i lejrene var ikke paradis på jord set i perspektivet af et frit samfund, der ikke var i krig Men i sammenligning med Sovjetstatens lejre, der var arbejds-udryddelseslejre, så var de nærmest paradis på jord. Det er værd at bemærke, at den eneste kilde op til Nürnberg-processen til oplysninger om gaskamre og udryddelseslejre var: boljsevikkerne. Og at den næste ideologiske bølge ankom fra illusionsfabrikken Hollywood, der er ejet af jøder. Det er særdeles bemærkelsesværdigt, at ideen om nazisternes udryddelseslejre kommer fra netop de, der havde opfundet fænomenet. Jeg ved godt, hvad jøden Freud ville have sagt om det, for han var på mange måder en klog mand. Han ville have sagt visse ting om at skubbe ubehageligheder ned i det underbevidste. Han ville have sagt noget om projektion. Han ville have sagt noget om det overskårne, traumatiserede sind. Sammenlign blot det dokumentaristiske billedmateriale, der findes fra de sovjettiske og det tyske arbejdslejre. Der er en verden til forskel. De allierede hadede denne sammenligning, for de var jo medskabere af Sovjestaten, i det omfang, de overhovedet anede, at det forholdt sig sådan. For i Vesten fandtes der alle grader af viden og uvidenhed.

Krigen blev vundet af de allierede. Da de russiske flygtninge vendte tilbage i 1946 i den tro, at de var velkomne, blev de slemt skuffede. Sovjetunionen havde slagtet yderligere 20 millioner under krigen og havde brug for nye slaver. Stalin havde endvidere erklæret alle russiske krigsfanger som landsforræddere, for enten døde man i krigen eller også var man en forrædder. De hjemvendende blev altså deporteret. dvs de yngre blev deporteret, de ældre uarbejdsdygtige blev skudt. De lande fra vesten, hvorfra de ankom, tav stille. Allerede i 1919 havde Lenin forfattet et dekret om, at alle 'unyttige' udlændinge skulle deporteres til lejrene. Det var det samme dekret, der blev anvendt her.

Yakov Dzhugashvili, Stalins ældste søn endte i tysk krigsfangenskab. Stalin nægtede at foretage en simpel krigsfange-udveksling for at få sin søn ud af Sachsenhausen. Så han underskrev i realiteten sin egen søns dødsdom. Ikke uventet, da psykopaten lod flere af sine familiemedlemmer henrette.

I Varkuta ved Hvidhavet fandtes der totalt to millioner slaver, der arbejdede i 40 kulgruber og cementfabrikker. 60.000 finner, rumænere blev deporteret til Pechora i Komi. I 50'erne frigav Nikita Krushchev 200.000 udenlandske slavearbejdere fra 45 forskellige nationer. Han skulle slikke støvler på Vesten.

I 1945 opfangede russerne togvogne i Schlesien, nuværende Polen, med belastende arkivmateriale om diverse frimurerloger fra Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxenbourg, Polen og Tjekkoslovakiet om deres aktiviteter under revolutionen og verdenskrigen. Alt materiale blev ført til Moskva i Sovjetunionens særlige arkiv, Osoby Arkhiv, OA. Arkivet blev brugt af Stalin til afpresning af vesterlandske grupper, der frygtede, at deres forehavender skulle afsløres. Blandt andet findes en udtalelse fra den Tyske Storloge: Anarkisten og revolutionæren Lenin repræsenter faktisk det internationale frimureris agenda. Hestens mund havde talt.

Som alle despoter blev Stalin offer for sit eget despoti. Beria organiserede, at han ikke fik sin medicin i 12-13 timer, hvorefter han døde. Herefter udbrød der oprør i en række slavelejre med en samlet beholdning af 22 millioner slaver. Således i Vorkuta 1. august 1953 og Karaganda, Kazakhstan 16 maj 1954.

Var Nikita Krushtjov så en god mand, siden han frigav slaver? På ingen måde. Han gav som ukrainer Ukraine status som eget land, hvilket skabte grundlaget for Ukraina-krigen i 2013 og den zionistiske neocon-overtagelse af regeringen og krigen mod Rusland. Men allerede dengang var han et svin, undskyld udtrykket. Han afprøvede atombomber, hvor russiske soldater i tusindtal var forsøgsdyr - og selvfølgelig omkom.

Herefter ankom hele fænomenet Den Kolde Krig. Det er endnu et kæmpe svindelnummer, hvad vi senere lærte at kalde en PsyOp, en psykologisk operation. Intet i perionden var, hvad vi fik fortalt. Alt var propaganda og svindel. Og subversion, for KGB vandt efterfølgende krigen ved at undergrave Vesten med ideologi. Vesten mente selvfølgelig selv, at de vandt, men i mellemtiden var Vesten blevet inficeret af kulturmarxisme i alle dens facetter. Jeg springer årtier frem til murens fald, for jeg orker ikke Den Kolde Krig. Det eneste jeg vil sige er, at Den Kolde Krig intet andet var end Anden Verdenskrig, der aldrig sluttede og én lang række af amerikanske aggressioner i Asien og Sydamerika og sovjettiske invasioner og statskup i Østreuropa. Ironien er stadigvæk, at den røde fare fra øst var helt uundværlig for militærets eksistens. Al krig er en gældsfestival for bankvæsenet og et jubelscenarie for krigsindustrien.

Muren faldt i 1990, og en æra blev afsluttet. Tilsyneladende.

I kommunismens oprindelsesland var folk før og efter murens fald begyndt at tænke anderledes. De troede ikke længere på det 20 århundredes filosofier. Den tredje politiske filosofi, fascismen var reelt død efter anden verdenskrig. Den anden politiske filosofi, kommunismen var reelt død med murens fald i 1990. Den første politiske filosofi, liberalismen troede, at den havde besejret hele verden og mente, at den nu havde banet vejen for en uni-polær og total-global magt. Men udenfor Vesten begyndte folk at efterspørge en fjerde politisk filosofi uden helt at vide, hvad den bestod i. De vidste blot, at den blev nødt til at give plads til og respektere forskellighed og lokal-regional kultur i stedet for at indsnævre og ødelægge den. Den ville ikke blive en imperial filosofi. Den ville blive en filosofi, der gav dem det, som kommunismen aldrig gav dem, selvom den hævdede, at den gjorde. Kommunismen var et kæmpemæssigt svindelnummer.

Alexandr Dugin: Den Fjerde Politiske Filosofi. Ingen fascisme, ingen kommunisme, ingen liberalisme. Verden trænger til noget, der virker uden at destruere, manipuler og dis-respektere mennesker.

Det var det, som Vladimir Putin så i slutningen af 1990'erne. Han så, hvordan Sovjets fald blot var endnu et af Vestens manipulationsnumre, ligesom revolutionen havde været det 75 år forinden. Han så, hvorledes de russiske præsidenter under og efter murens fald blot var marionetdukker for Vesten, Gorbatiov og Jeltzin især. Hans så, at de nyrige oligarker var ankommet og malkede landet for velstand, at globale olieselskaber hev al olien op af russisk undergrund uden at betale en rubel for den. Han så, at det, man i Vesten kaldte folkestyre, ikke var andet end en parodi. Som tidligere KGB-officer i udenrigssektionen havde han en viden, som ingen vestlig politiker kom i nærheden af. Han vidste, hvordan KGB havde subverteret Vesten og eksporteret kommunismen. Hvor er det historisk ironisk! Vesten sad nu med den abe, den selv havde placeret - i version 2.0.

You may like him or not: Den mest betydningsfulde politiker i Verden i dette århundrede - foreløbig.

Putin selv havde aflagt sig kommunismen, og han kendte det zionistiske svindelnummer, der lå bag den. Hans succes skyldes - udover hans indsigt og skakmester-agtige taktik - at det russiske folk resonerede med ham. Han udtrykte deres vilje og behov. Han slog aldrig først, for han havde jo sort-bælte i judo. Han var bekendende ortodoks og knyttede an til den russiske tradition. Og så turde han være ved, at han var nationalist. Alle nationalister var hadet i vesten, for de var modstandere af globalismen eller som den efterhånden kom til at hedde: globalfascismen. Bekæmpelse af nationerne var hovedprojektet fra den Franske Revolution til Den Russiske - og for EU, som vi latterliggjorde som EUSSR, fordi de gjorde mod Vesteuropa, hvad kommunismen havde mod Rusland. Hvor dumme kunne de være i Vesten, have de glemt, hvordan man læste historiebøger? Selv mainstream-historien ville have fortalt det.

Han vidste, at Rusland var under angreb lige siden opløsningen af Warshawapagten, for NATO opløste ikke sig selv og begyndte systematisk at bryde alle indgåede aftaler om ikke at ekspandere militært. En kæde af terroraktioner, der bar NATO-fingeraftryk, startede. Vi husker Tjetjenien. Det var det originale Operation Gladio-koncept, de brugte her. De hyrede og trænede de forhåndenværende terrorister og sendte dem mod russerne. I efterkrigstiden var det fascistgrupper, der blev sat til at myrde egne borgere i Vesten, så man kunne smøre det af på kommunisterne. Vi husker bombningen af togstationen i Bologna. Efter murens fald begyndte de at hyre og træne pseudo-islamiske terrorgrupper, som de i mediernes propaganda kaldte frihedskæmpere. Al Qaeda kunne være begge dele efter behov. Det samme med alle de lejesvende, der blev sat til at overrende Libyen, Syrien - og Irak for anden gang. I Ukraine var det nyfascister og nynazister, der var for hånden, for de havde ligget og ulmet siden 2. Verdenskrig.

Fælles for de fodfolk, der blev hyret til beskidt arbejde var, at de var rodløse og frustrerede unge mænd, der var nemme at få til at hade og som savnede indhold i livet. Nogle troede blot, at de skulle ud på et eventyr. De var i stand til at begå uhyrlige grusomheder blot for at for en smule anerkendelse og en ussel stump identitet. Andre troede på, at de skulle kæmpe for en hellig og retfærdig sag. Deres overordnede vidste udmærket, at der intet helligt var ved projektet, og hvis en sindsforvirret ung mand, der var rejst ind fra en ghetto et sted i Europa for at deltage i den falske Jihad fandt ud af, at det var et svindelnummer, så vendte han aldrig tilbage. Tusinder forsvandt. Kun totalt hjernevaskede terrorister vendte tilbage sammen med 100.000'er af flygtninge for at danne terrorceller i Europa og USA. Den kunstigt frembragte flodbølge af masse ud-og-indvandring var i sig selv en organiseret terrorhandling, men med sig bragte de ægte terrorister. Efterfølgende så vi en kæde af terror i Europa. Og det er, hvad det er, men hvad vi især så var, at europæerne frivilligt afgav deres frihedsrettigheder og indførte totalitær-militærstater på grund af truslen. Det var altså det, der var formålet med terroren.

Det mest groteske var trods alt Al Qaeda re-brandet, ISIS. Her lykkedes det zionisterne sammen med Saudi og CIA at sætte en hel hær i bevægelse af unge arabere, der villigt myrdede og ødelagde for Israels skyld! Altså den terrorstat, der burde være deres hovedfjende. Og de anede det ikke! Er det en historie om, hvor snotdumme mennesker kan være og agere, er det en historie om historieløshed, eller er det en historie om genialiteten i det kyniske styresystem, det var lykkedes at opbygge? Det er en kombination af det hele.

Det var her, russerne besluttede sig til at sætte ind. Amerikanerne forsøgte så lang tid, de kunne, at bilde deres befolkning og Verden ind, at de bekæmpede ISIS i Syrien og Irak, mens de i virkeligheden havde skabt dem. Deres bombardementer ramte i påfaldende grad altid ved siden af. Russernes bombardementer, derimod, ramte plet. Pludselig fremstod amerikanerne som komplette idioter, og deres befolkning blev klar over, at også det var et svindelnummer. De havde én gang forinden standset deres psykopat-regering i at bombe Syrien, da det gik op for dem, at den løj om Assads kemiske våben. De havde hørt den tyndslidte historie før under Irakkrigen, og nu så de den igen. De sagde nej, ligesom det britiske parlament sagde nej. The Deep Zio-NeoCon State blev sur for alvor, hvorefter ISIS opstod fra den ene dag til den anden ud af den blå luft som den beskidte Plan-B - udstyret med nye Toyotaer, Nike-sko, NATO-gear og penge som skidt.

Så russerne besluttede sig til at skyde hul i to svindelnumre: ISIS og den amerikanske verdensløgn. Europæerne var begyndt at forstå det. Putin havde et moralsk overtag, for han gjorde netop det, amerikanerne altid sagde, at de gjorde, men som de aldrig gjorde. Russerne overholdt international lovgivning, mens amerikanerne altid brød den.

Seneste nyt i skrivende stund: russiske præcisionsmissiler affyret fra skibe i det Kaspiske Hav, der ramte ISIS, de israelsk-amerikanske terrorgrupper, med meters nøjagtighed.

Så kom de store bombardementer. Israelerne trak det syge, desperate kort og fyrede bomberne af mod Iran. Hvad skal jeg mere sige?
Måske jeg ikke skal sige mere.' Vladim skal til at gå.
'Jo, jeg vil sige, at jeg er usigeligt glad for at være sammen med jer - i dag!'
Han går over og sætter sig i yderkanten af gruppen.

Kommentarer

Populære indlæg